PÆDOFILIPOLITIK HOS ROLFSTED IF

INDHENTELSE AF BØRNEATTESTER

Folketinget har vedtaget en lov som betyder at alle idrætsforeninger fra den 1. juli 2005 skal indhente en børneattest før de ansætter trænere, instruktører og holdledere (over 15 år), som skal have direkte kontakt med børn under 15 år.

En eventuel positiv attest betyder at man ikke kan udføre ovenstående hverv.

Hovedbestyrelsen i RIF har besluttet at den samlet står for indhentelse og koordinering af attesterne.

Svaret på attesterne kommer ligeledes til hovedbestyrelsen, som håndterer eventuelle positive attester.

Attester destrueres umiddelbart efter resultatet foreligger og opbevares derfor ikke af nogen person i RIF.

Det enkelte udvalg skal sørge for udfyldelsen af formularerne og disse skal videregives til formanden for hovedbestyrelsen, som indsender dem til politiet.

En positiv attest vil betyde at vedkommende ikke kan ansættes i RIF med kontakt til børn under 15 år.

Nægter en træner, instruktør eller holdleder, der skal have kontakt til børn under 15 år, at underskrive en samtykke-erklæring kan vedkommende ikke ansættes.

Positive attester og nægtelse af udfyldelse meddeles Danmarks Idrætsforbund.

Forud for indhentelse af børneattester udfyldes 2 blanketter, en rekvisition om børneattest og en samtykkeerklæring.

Begge attester udleveres af formanden til det pågældende udvalg som sørger for udfyldelse. Blanketterne returneres til formanden, som indsender til politiet.

Alle attester skal så vidt muligt være indsendt i så god tid at svaret vil være klubben i hænde INDEN ansættelsesforholdet starter.

Alle trænere og ledere testes 1 gang årligt i januar måned.

Alle skal være opmærksomme på at alle oplysninger om børneattester er fortrolige og det er strafbart at videregive oplysninger.

Hovedbestyrelsen
September 2005.

SEKSUELLE OVERGREB – HVAD GØR VORES FORENING VED DET??

I den sociale servicelov står bl.a.

“Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes side eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed og udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.”

Det vil sige, at alle har underretningspligt

Den der foretager underretningen, bliver ikke part i sagen og kan ikke klage over de skridt, som kommunen vælger at foretage eller vælger ikke at foretage. Da underretteren ikke er part, vil der alene være adgang til aktindsigt i de oplysninger som den pågældende selv er fremkommet med.

I tilfælde af skriftlige underretninger vil det være i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at kommunen over for underretteren bekræfter modtagelsen af underretningen.

Mistanke om overgreb.

Opmærksomhed er nøgleordet.

Man kan f.eks være opmærksom på:

· Om en træner eller leder har en tendens til at isolere sig med et eller flere børn.

· Om en træner eller leder har børn overnattende.

· Om en træner eller leder har børn der kommer i hjemmet.

· Om en træner eller leder er særligt følelsesmæssigt eller kropsligt engageret i et eller få andre børn.

· Om en træner eller leder ofte henter og bringer et eller få børn til og fra træning

· Om en træner eller leder altid har en forklaring på hvorfor lige netop han (eller hun) ikke behøver følge de fælles spilleregler.

Hvis man har en vedvarende følelse af at ”her er noget galt”, man har måske hørt et rygte, eller der er faldet en bemærkning som gør, at man bærer på en mistanke man ikke kan ryste af sig.

I en sådan situation kan man gå frem efter følgende punkter:

1. Overvej situationen grundigt. Saml dine tanker og skriv eventuelt ned hvad du har set eller hørt.

2. Kontakt foreningens formand eller et andet bestyrelsesmedlem som bestyrelsen har meddelt har et særligt ansvar for dette område. Vær diskret. Det er herefter formanden – eller den særligt ansvarlige – som har ansvaret for hvad der videre skal ske.

3. Formanden/ansvarlig kan søge vejledning hos politiet.

3. Formanden/ansvarlig kan søge vejledning hos politiet.

4. Formanden/ansvarlige kan vælge at orientere den mistænkte.

Det vil i langt de fleste tilfælde være en god idé medmindre der er tale om åbenlyse misforståelser.

Den mistænkte har krav på at vide at bestyrelsen er ved at undersøge et rygte eller en mistanke. Og bestyrelsen har naturligvis brug for at kende den mistænktes reaktion.

Vær altid mindst to om en sådan samtale. Det kan forebygge senere misforståelser om hvad der er sagt og ikke sagt.

Afslut samtalen med en klar konklusion og klare aftaler om hvad der videre skal ske.

I mange tilfælde vil konklusionen være at bestyrelsens repræsentanter har brug for et døgn eller to til at overveje situationen og at man derefter vil vende tilbage.

5. I tilfælde af politianmeldelse skal barnets forældre hurtigst muligt have besked om anmeldelsen og gøres opmærksom på, at de kan søge hjælp hos kommunens socialforvaltning.

Ved evt. pressedækning vælges en bestemt person til kontakten med pressen.

Konstateret overgreb.

Hvis en træner, instruktør, leder forældre eller andre konstaterer, at et barn i foreningen har været udsat for et seksuelt overgreb fra en pædofil anbefales følgende:

  1. Kontakt straks foreningens formand eller et andet bestyrelsesmedlem som bestyrelsen har meddelt har et særligt ansvar for dette område.
  2. Formanden/ansvarlig underretter forældrene til barnet eller børnene.
  3. Der foretages anmeldelse til politiet.
  4. Formanden/ansvarlig orienterer foreningens medlemmer og forældre med tilknytning til foreningen.
  5. Formanden/ansvarlig udtaler sig ved evt. pressedækning
    1. Formand/ansvarlig husk at gennemlæse journalistens artikel forud for trykning