Vi byder både nye og erfarne medlemmer velkommen til en ny sæson i RIF. Hos os er fællesskab og hygge i centrum, og vi glæder os over, at vi igen kan mødes til motion, samvær og gode oplevelser.
Vi tilbyder mandagsidræt, hvor du kan vælge mellem bordtennis, gymnastik, badminton, krocket og petanque – sjove og sociale aktiviteter, der både styrker kroppen og skaber nye venskaber. Alle kan være med, uanset niveau, og der er altid plads til et smil og en hyggelig snak undervejs.
Ud over idrætten arrangerer vi løbende sociale sammenkomster, hvor vi mødes til hyggeligt samvær, fællesspisning og andre aktiviteter, der styrker fællesskabet i seniorafdelingen.
Har du lyst til at være en del af fællesskabet? Læs mere om vores aktiviteter og instruktører på holdsiden – vi glæder os til at byde dig velkommen!
Socialt medlemskab i RIF Senioridræt
Ikke alle kan eller ønsker at deltage i de sportslige aktiviteter – men fællesskabet i RIF Senioridræt er heldigvis meget mere end motion.
Med et Socialt medlemskab er du fortsat en del af holdet – bare på din egen måde. Du kan deltage i afdelingens hyggelige arrangementer, fællesspisninger, udflugter og sammenkomster, hvor snakken, latteren og samværet er i centrum.
Vi tror på, at det sociale fællesskab er lige så vigtigt som den fysiske aktivitet – og vi vil gerne give plads til alle, der har lyst til at være med.
Uanset om du tidligere har været aktiv i RIF Senioridræt, eller du bare ønsker at blive en del af et varmt og inkluderende fællesskab, er du hjertelig velkommen.
Socialt medlemskab – fællesskab, når det betyder mest.
Tilmelding: Socialt medlemskab i RIF Senioridræt
Efter 37 år som aktive i vores idrætsforening har Willi og Kirsten valgt at flytte til Jylland. Vi er mange, der skylder dem tak for deres aldrig svigtende interesse for RIF – og ikke mindst skylder vi Willi en stor tak fra seniorafdelingen.
Det var Willi, der tog initiativ til at etablere en seniorafdeling under RIF, og han skaffede fire kompetente folk til at lede den nye afdeling. Det forlyder, at det skete således: Willi havde udset, hvem det skulle være – nemlig Gitte, Nanny, Ove og Knud. Derefter gik han til hver enkelt og sagde: “De tre andre har sagt ja, hvis du også går med på idéen.” På den måde fik han alle fire til at sige ja.
Willi og det nye udvalg fastlagde rammerne for mandagsidrætten med sang, opvarmning, idræt, kaffe og endnu en sang. Dertil kom de udendørs aktiviteter: kroket om tirsdagen og petanque om onsdagen. Det dengang fastlagte program følges stadig.
At der var behov for en seniorafdeling, ses af, at der allerede det første år var 40 medlemmer – og medlemstallet har været støt stigende til mellem 70 og 100 seniorer. Udover at blive rørt er senioridræt også et tilbud om socialt samvær, som vi sætter stor pris på. Willis interesse for seniorafdelingen har bestået gennem alle årene – i de seneste år også som aktiv i udvalget og som formand for udvalget.
Tak, Willi, for det arbejde, du har lagt i foreningen – og tak for, at du dengang tog initiativ til at få sat gang i senioridrætten. Vi ønsker dig og Kirsten alt mulig held og lykke fremover.
Vi kan altid bruge flere frivillige i vores forening.
Kontakt os gerne på: formand@rolfsted-if.dk