Fredag den 7. august skydes RIF Sommerfest 2026 i gang med en hyggelig aften i Rolfhallen, hvor der er lagt op til traditionelt sommerfestbanko med flotte gevinster fra lokale sponsorer og butikker.
Dørene åbner kl. 17.00, bankospillet starter kl. 18.00, og der vil hele aftenen være mulighed for at besøge baren, købe kaffe og kage samt lægge vejen forbi slikboden. Tombolaen holder åbent fra kl. 17.30-18.00, så kom i god tid.
Ønsker du at spise, kan du forudbestille sandwich eller 3 håndmadder via Conventus senest den 1. august.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en hyggelig aften, hvor fællesskab og gode oplevelser er i centrum.
