Kan jeg dyrke Taekwondo?
Alle kan dyrke Taekwondo uanset alder og forudsætninger.
Der trænes normalt aldersinddelt på børne- og voksenhold. Rolfsted Taekwondo har et forældre/barn hold, hvor børn fra 5 års-alderen kan træne sammen med en ’voksen’. Konceptet er, at der er en ’voksenansvarlig’ for et eller flere børn. Den voksne kan være mor, far, onkel, oldefar, storebror, nabo, bedste-vens-bonus-mor osv.
Det er ikke unormalt at starte (eller genstarte) Taekwondo, når man er i 40-50 års-alderen.
Hvad kan Taekwondo give mig?
Du kommer i god form, både fysisk og mentalt. Du bliver hurtig og smidig. Du får styrket din selvtillid og selvdisciplin, og ikke mindst får du en masse nye kammerater og mange spændende oplevelser mm. Taekwondo (TKD) har så mange elementer og discipliner – grundteknik, kamp, teknik, selvforsvar mm.,
at du helt sikkert finder interesse i sporten.
Hvad er Taekwondo?
Taekwondo er en koreansk kampsport, som kan føre sin historie mere end 2000 år tilbage. Den gang brugte man Taekwondo til at forsvare sig mod angreb fra dyr og senere også mod fjendtlige angreb fra mennesker.
Taekwondo har udviklet sig til en international anerkendt sportsgren, og har således været med i de Olympiske Lege siden 1988.
For mange er Taekwondo meget mere end en actionfyldt kampsport. Det er også:
Taekwondo har kort fortalt utrolig mange værdier og anvendelsesmuligheder. Det er op til den enkelte at udnytte, hvad man selv synes, man vil bruge sportsgrenen/kampkunsten til.
Er Taekwondo farligt?
Nej. Den daglige træning giver både større smidighed, styrke og hurtighed. Ved udførelse af aktiviteter med øget risiko for skader (f.eks. konkurrencer), anvendes beskyttelsesudstyr.
I forhold til andre former for kontaktsport (fodbold, håndbold mv.) er der meget få skader i Taekwondo.
Hvordan foregår træningen?
Træningen starter altid med en god opvarmning for at undgå skader. Derefter trænes forskellige teknikker, kondition og styrketræning. Mental træning er også en del af træningen, bl.a. af hensyn til sikkerheden.
Gennem træningen opnår du både en større fysisk kontrol hvad angår smidighed, styrke og hurtighed, men du opnår også en stærkere psyke gennem sportens brug af disciplin og fokusering på både individuelle og fælles præstationer.
Taekwondotræning er en langvarig udviklingsproces. Det tager ca. 5 år at træne op til sort bælte, og pensum udbygges i takt med udviklingen. Kroppen bliver ved træning smidig og stærk samtidig med, at den psykiske balance forbedres.
De fleste kommandoer foregår på koreansk, hvilket dog hurtigt læres.
Taekwondo og børn
Træningen tilpasses børnenes alder og udviklingstrin. Leg er derfor en naturlig del af træningen på Børn og Forældreholdet.
Bælter – Hvad betyder de?
At få det sorte bælte kræver flere års træning – typisk har man trænet 4-5 år, inden dette kan opnås.
I Taekwondo skal du først igennem 10 bælteprøver, før du kan gå op til din første sortbælteprøve.
Man skelner mellem kup-grader og dan-grader.
Kup-graderne er elev-/amatør-graderne. Der er i alt 10 kup-grader, som starter bagfra med 10. kup til og med 1. kup.
Dan-graderne kaldes også af nogle for ekspert-graderne. De er alle sorte, og af dem er der også 10. Disse starter med 1. dan, og jo højere graduereret man er, stiger man i dan-graderne.
Hvis man opnår sort bælte, inden man er fyldt 15 år, anvendes et særligt bælte, og graden kaldes Poom.
Graduering
Graduering er en prøve, hvor man skal vise, om man er dygtig nok til at få det næste bælte. Der skal gå mindst 3 måneder mellem hver graduering, og det er et krav, at man har lært sit nye pensum, samt at man er indstillet af sin træner. Træneren indstiller kun eleven, hvis han eller hun mener, at eleven er dygtig nok til at kunne bestå.
Hvordan får jeg det sorte bælte?
At opnå det sorte bælte kræver flere års koncentreret indsats og træning. Først skal man gennemgå 10 bælteprøver, og dernæst skal man indstilles og bestå selve sortbælteprøven eller gradueringen, som den kaldes i daglig tale.
Jesper Larsson
Formand for Hovedbestyrelsen
Webmaster
Tlf.: 41 42 01 93
E-mail: formand@rolfsted-if.dk
Vi kan altid bruge flere frivillige i vores forening.
Kontakt os gerne på: formand@rolfsted-if.dk